tirsdag den 12. januar 2010

Gang i modeugen !


Så er der så småt ved at komme gang i modeugen!

I går cyklede jeg København tyndt for at komme til castings.

De forskellige steder jeg skulle til castings lå forskellige steder i byen, men fordi der var "åbent" på forskellige tidspunkter, startede min tur allerede kl. 9 om morgenen: Først Østerbro, Vesterbro, Kbh K, så Østerbro igen, nord for Nordhavn og til sidst kl. fire cyklede jeg ned mod Vesterbro igen. Jeg håber særligt på at få job til Henrik Vibskovs og Stine Goyas shows, men Wackerhaus, Spon Diogo, Visbøl de Arce og Munthe plus Simonson bliver absolut også vintercykelturen i høje hæle og lårkort værd!
Håber de shows jeg skal gå i år bliver lige så fede som dem jeg gik sidste år! Billedet til højre er fra Danmarks Designskole sidste år. Der mødtes vi kl. seks om morgenen og bagefter var det direkte videre til Spon Diogo! - Mega hårdt, men super fedt :)

- Da jeg var til Scoops julefrokost i December havde jeg en af mine yndlingstasker med, en fotograf faldt for den søde røde vandkandetaske og en af mine veninder fandt mig for nylig i Billedbladets nytårsnummer ;)

Nu er der ikke andet at gøre end at vente på at det bliver modeuge, hvor jeg tilfældigvis også har fødselsdag, og krydse fingre for at få nogle fede shows !

Månedens køb: Den lækreste Mulberry taske!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar